Zentralherberge – Fagforeningshuset – Bjerggården

Arkivleder Jørn Rasmussen, ArbejderArkivet

I 70 år var bygningen på Bjerggade samlingssted for fagforeningerne i Sønderborg. Branden på hotel Hafnia i København i 1973 medførte øgede krav til brandsikring, og dermed blev afslutningen på en æra indledt. Omkostningerne til brandsikring var større end Fællesorganisationen kunne tilvejebringe, og desuden var flere og flere fagforeninger begyndt at se sig om efter deres egne lokaler.

Starten på Bjerggården

I april 1905 søger tømrer Heinrich Wille om tilladelse til at opføre et Zentralherberge på grunden Bjerggade 7, og den 20. december samme år er bygningen færdig. Bygningen skulle tjene som samlingssted for fagforeningerne, og også som overnatningsmulighed for de håndværkere, der var på valsen. Ret hurtigt undergår bygningen en række ændringer og tilføjelser, således indrettes der allerede i 1905 et WC. Den første fagforeningsaktivitet kan dateres til april 1906, hvor snedkernes fagforening afholdt medlemsmøde.

I de efterfølgende år bruges Bjerggården, som nu var navnet, til faglige aktiviteter, men også til juletræsfester, nytårsbal og lignende kulturelle aktiviteter. I 1950’erne afholdt Jazzklubben koncert- og dansearrangementer flere gange ugentlig.

Starten på enden

Branden på hotel Hafnia i København den 1. september 1973, hvor 35 mennesker omkom, medførte krav om brandsikring af hoteller og restauranter. Brandinspektøren i Sønderborg gennemgik Bjerggården og fandt, at der skulle foretages store, gennemgribende ændringer for at kunne imødekomme de nye krav til brandsikring. Fællesorganisationen, som stod for driften, havde i oktober 1974 indgået kontrakt med en ny forpagter for de næste 5 år. Kontrakten var uopsigelig i de 5 år.

Forpagteren skulle stå for den indvendige vedligeholdelse, mens Fælleorganisationen skulle stå for den udvendige, og som der står i kontrakten: Undtaget for forpagterens vedligeholdelsespligt er byggemæssige ændringer som måtte forlanges af sundhedsmyndigheder, og brandtilsynet. Den formulering blev formodentlig årsagen til lukning, da det i januar 1975 kunne konstateres, at de ændringer på Bjerggården, der skulle bringe den i forsvarlig stand, løb op i 200 – 250 tusinde kroner, et beløb som Fællesorganisationen ikke så sig i stand til at skaffe.

Forinden har man forsøgt at afhænde Bjerggården til en eller flere organisationer, men uden held, så derfor indkaldes der i februar 1975 til ekstraordinær generalforsamling med det formål at få opbakning til at afhænde Bjerggården. Der er ingen lokale organisationer, der er interesseret i at overtage Bjerggården, så Fællesorganisationen henvender sig til Sønderborg kommune med det formål at afhænde Bjerggården til kommunen. I slutningen af april foreligger der et udkast til aftale, hvor kommunen tilbyder at overtage Bjerggården pr. 1. april 1975, Fællesorganisationen kan disponere over lokalerne frem til den 1. november.

Den 29. september er der repræsentantskabsmøde på Bjerggården, hvor der orienteres om salget, og 14 dage senere afholdes der auktion over inventar, auktionen indbringer 38.000 kr.

Afslutningen – en æra er slut

I starten af maj 1975 har Fællesorganisationen orienteret forpagteren om, at man agter at afhænde Bjerggården, og dermed opsige forpagtningsaftalen. Fællesorganisationen har henholdt sig til, at da man ikke ser sig i stand til at rejse den fornødne kapital til at dække de omkostninger, der vil være forbundet med at bringe bygningerne i forsvarlig stand, så betragter man situationen således, at man kan opsige kontrakten.

Man tilbyder forpagteren en kompensation på 60.000 kr., hvilket bliver afslået, forpagteren tilbyder et forlig på 150.000 kr., men det må antages, at Fællesorganisationen afslår det. Forpagteren overdrager derefter sagen til sin organisation, som sætter en advokat på. Af det materiale, der ligger i Christian Thomsens arkiv, fremgår det, at advokaten alene lægger ansvaret på Fællesorganisationen, der burde have været opmærksom på den ny lovgivning om brandsikring forud for indgåelse af kontrakten med den nye forpagter.

Der er således i denne sag tale om et eklatant kontraktbrud fra Arbejdernes Fællesorganisations side fremgår det af skrivelsen til Fællesorganisationens advokat. Af skrivelsen fremgår det, at baseret på 1. kvartals omsætning, har nettoindkomsten været 67.000 kr., og baseret på det tal, ville årsindkomsten kunne sættes til 268.000 kr. Derfor kunne forpagterens erstatningskrav for den resterende periode, 4½ år, sættes betragteligt højere.

Desværre ligger der ikke noget i arkivet, der kan kaste lys over afslutningen på tvisten med forpagteren. Det kan dog ikke udelukkes, at der findes materiale vedr. Bjerggården i Fællesorganisationens arkiv. Sønderborg kommune overtog Bjerggården som aftalt, og kort efter blev bygningen revet ned. I dag er der parkeringsplads, men skiltet markerer, at her havde fagbevægelsen i årtier et samlingssted. Ved siden af ligger Richard Hempels Plads, de to var i en kort periode tæt forbundne.

Dette indlæg bygger på materiale fundet i Christian Thomsens arkiv.

(Jørn Rasmussen)