
Bruno Topff (1886-1920) – præsident for Soldaterrådet
Bruno Topff
Skræddersvend, født den 2. november 1886 i Potsdam, død 9. november 1920 i Sønderborg.
”At påstå at skræddersvend Bruno Topff i november 1918 var præsident over en selvstændig republik Als, er ligeså troværdigt som at påstå at ”Der Kaiser” den tyske fodboldspiller Franz Beckenbauer har været kejser af Bayern”.
Bruno Topff blev født i Berlin-forstaden Potsdam den 2. november 1886. Ud over at han kom i skrædderlære ved vi intet om ham. Ved udbruddet af 1. verdenskrig den 1. august 1914, blev han indkaldt til den tyske flåde og sendt til flådestationen i Kiel.
Omkring 1915/16 blev Topff overflyttet fra Marinestationen i Kiel til Marinestationen i Sønderborg som schneidergast/militærskrædder. Topff var af statur en lille mand, og helbredet voldte ham store problemer, i 1918 var han angrebet af det som senere skulle vise sig at være en uhelbredelig tuberkulose, en sygdom som medførte store begrænsninger i hans fysiske udfoldelsesmuligheder.
Men Topff var en handlingens mand, han kunne organisere og træffe beslutninger, jeg er ikke i tvivl om, at Topff i de tre dage hvor han var leder af revolutionen i Sønderborg egenhændigt traf alle beslutninger, store som små. Det er værd at bemærke, at når Topff i perioden fra 6. – 9. november i skrift og tale udtalte sig som leder/præsident for Soldaterrådet, så nævnes ingen andre medlemmer af Soldaterrådet.
Revolutionen i Sønderborg og oprettelsen af et Soldaterråd
Bruno Topff var den 6. november 1918 indlagt på Marinestationens lazaret syg af tuberkulose. Rygtet om revolutionen og urolighederne i Kiel, som medførte dannelsen af et Arbejder- og Soldaterråd, var kendt af marinesoldaterne i Sønderborg inden den 6. november, idet der dagligt var forbindelse mellem Sønderborg og Kiel pr. fly (hydroplan).
Trods sin sygemelding stod han midt på eftermiddagen ud af sygesengen, greb initiativet og holdt fra en malerstige i Marinestationens Eksercergård en flammende tale for de marinesoldater, der var hjemme, I tilslutning til sin brandtale og ”et leve revolutionen” blev et Soldaterråd formelt dannet med Topff som leder/præsident. Topff påtog sig på enevældigt ledelsen, uden at bruge tid på valg af næstformand og andre til rådet. Der var mere tale om en flad organisation med en præsident, måske en diktator.
Det er derfor rimeligt at stille spørgsmålstegn ved, om der overhovedet var et reelt valgt soldaterråd i Sønderborg før lørdag den 9. november, hvor Topff går af.
I det følgende vil jeg søge at dokumentere, at Topff egenrådigt har truffet beslutningerne, der havde konsekvenser for soldaterne, officererne Sønderborg by og øen Als.
Den 6. sidst på eftermiddagen eller tidligt på aftenen hidkaldte Topff Sønderborgs borgmester dr. Henry Petersen og Landråd Curt von Schönberg, de skulle møde op i værelse 23 – officerskasinoet på Marinestationen. Topff meddelte, at Soldaterrådet havde påtaget sig opgaven med at sørge for ro og orden i Sønderborg. Officererne var afvæbnet og de officerer som var loyale over for revolutionen og Topff, deltog i opgaven med at holde ro og orden sammen med de menige.
Afvæbningen af officererne er beskrevet forskelligt af 2 kilder: Overskræddergast Philip Weiglein skrev i et læserbrev i Sonderburger Zeitung i april 1919, at ”krigsmarineskolens mandskabskompagni med deres officerer allerede inden De (Topff) stod op på stigen havde ordnet sagen i største ro og orden”. Advokat A. Thyssen, som i november 1918 var Søkadet på Marineskolen skrev i 1966 ”Talen sluttede med at han (Topff) udråbte øen Als som selvstændig republik” ”og derefter måtte de tilbageværende officerer defilere forbi bordet, hvor de måtte lægge deres sabler for fødderne af ”Præsident Topff”. Thyssen er den eneste, der har hørt Topff udnævne Als til en selvstændig republik, og den eneste som påstår, at officererne måtte aflevere deres våben til Topff.
Topff oplyste på mødet med borgmester Petersen og landråd von Schönberg, at følgende steder i Sønderborg blev bevogtet af marinesoldater: Banegården, Brovagten og Posthuset. Topff udstedte forbud mod udskænkning af spiritus, danseforlystelser og koncerter.
De civile myndigheder skulle fortsætte deres arbejde som hidtil. Borgmester dr. Petersen blev pålagt at orientere byrådet den 6. om aftenen. Topff beslaglagde landråd v. Schönbergs bil til eget brug. Torsdag den 7. november besluttede Topff, at Dybbøl-Posten kunne fortsætte uden censur, hvorimod Sonderburger-Zeitung til stor fortrydelse for redaktør Küchler blev underlagt censur.
Om formiddagen den 7. sendte Topff på vegne Soldaterrådet en telegrafisk anmodning til Soldaterrådet i Kiel om at stille 100.000 Mark til disposition. Denne handling indikerede, at Topff var fuldt orienteret om situationen i Kiel, hvor SPD-socialdemokraten Rigsdagsmedlem Gustav Noske var kommet fra Berlin og havde overtaget formandskabet for Arbejder- og Soldaterrådet.
Det blev ikke specificeret, hvad pengene skulle bruges til, men løn til soldaterne og betaling for varer er nærliggende. Ved telegrammets ankomst til Kiel blev det påtegnet ”Eilt zum Noske Vorlegen”. Telegrammet har sikkert gjort indtryk på Noske, der havde opfattelsen, at det fortsat var regeringens opgave at aflønne soldaterne. Han var næppe glad for udviklingen i Sønderborg anført af Topff, så telegrammet gav anledning til bekymrede miner og handling.
I løbet af den 7. modtog Topff det opråb/plakat som Noske og Karl Artelt havde udsendt i Kiel, efter at de i løbet af den 5. november havde fået fuld kontrol over begivenhederne. Opråbet er sandsynligvis kommet med hydroplan fra Kiel.
Topff offentliggjorde ikke opråbet fra Kiel i uændret form, hvad Noske sikkert havde ønsket sig, opråbet blev ændret, Det passede ikke Topff blot at udsende opråbet fra Kiel, han foretog enkelte ændringer og tilføjelser. Plakaten blev sendt til trykning hos Sonderburger-Zeitung og i løbet af eftermiddagen blev plakaten hængt op forskellige steder i Sønderborg.
Topffs opråb som også blev offentliggjort i Sonderburger-Zeitung den 8. november var underskrevet af ”Soldatenrat Sonderburg gez. Topff” og til slut tilføjede Topff for egen regning ”Ich leisste für das Leben und Gut der Bürger volle Garantie” ”Jeg garanterer for borgernes liv og ejendom”.
Nogle har fæstnet sig ved, at Topff ikke ændrede ordvalget ”Det store Soldaterråd” så ordet store faldt væk. Det kan være en forglemmelse, eller fordi Topffs Soldaterråd faktisk var stort, nemlig alle de soldater der var loyale over for ham. Topff håndterede situationen med fasthed og det kom ikke til konfrontationer og der blev ikke løsnet et eneste skud, han forbød enhver form for udførsel af levnedsmidler fra Als.
Den 7. og den 8., frem til først på aftenen, brugte Topff til forhandlinger med politikere, borgere og ikke mindst byens pengeinstitutter, her krævede han indsigt i pengeinstitutterne likvide beholdninger. Hvis Topff havde haft i sinde at bruge af pengebeholdningerne blev dette ikke aktuelt, måske fordi hans formandsperiode blev så kort.
Topff nåede i sin korte regeringstid at udgive tre flyveblade, som også blev indrykket Sonderburger-Zeitung, den første Beschlüsse des Soldaterrates var tilrettet i teksten fra et lignende blad udsendt i Kiel.
Topff havde som nævnt allerede den 6. nov. beslaglagt landråd v. Schönbergs bil og af den specificerede regning som landråden sendte til Soldaterrådet den 14. november fremgik det, at bilen natten mellem den 8. og 9. november har været i Flensborg.
Med baggrund i Topff´s anmodning om økonomiske midler fra Kiel og hans i øvrigt egenrådige optræden, er det sandsynligt, at der har været et møde i Flensborg, mellem Topff og Noske eller repræsentanter for Noske, og at dette møde blev afgørende for Topffs afgang dagen efter.
Topff abdicerer den 9. november 1918 – Nyt Soldaterråd dannes
Noske skrev i sin erindringer, ”jeg lod ham (Topff) 2 gange bringe til lazarettet, da han som følge af mangel på søvn var blevet helt utilregnelig”. Det Noske henviser til er perioden efter den 6. – 9. november. Det er sandsynligt, at Topffs diktatoriske handlinger indebar, at der næppe tid til megen søvn og det kombineret med hans sygdom, og presset som Noske lagde på ham for at få ham til at gå af, blev hans exit fra posten som Soldaterrådsformand.
Af tidsmæssige årsager må påstande om, at Topff skulle have været nord for Kongeåen med henblik på drøftelser angående Als´ fremtid – må pure afvises. Udover lokalområdet var hans eneste udflugt turen til Flensborg den 8. sent om aftenen.
Lørdag den 9. november 1918 om formiddagen afholdt Soldaterrådet møde i Sønderborg kasernes eksercer-hus (v. Sønderborg Slot som husede Infanteriet). Topff aflagde beretning og meddelte samtidig, at han af helbredsmæssige årsager var nødt til at nedlægge hvervet som formand for Soldaterrådet. Det er værd at bemærke sig, at mødestedet denne gang var hos infanteriet på Sønderborg kaserne og ikke på Marinestationen.
I tilknytning til dette møde blev et nyt Soldaterråd valgt. Til at efterfølge Topff blev Feldwebel Robert L. Berendsohn fra Infanteriet valgt med Fubel som næstformand og befuldmægtiget og Sarfert som 2. befuldmægtiget.
Den 11. november var der i Dybbøl-Posten indrykket en advarsel fra Soldaterrådet i Sønderborg dateret den 10. november, underskrevet af Fubel og Sarfert på Soldaterrådets vegne.
Nu lignede forholdene i Sønderborg forholdene i Kiel og Flensborg, 2 underskrifter på dekreter og proklamationer fra Soldaterrådet.
Topff forlod Sønderborg lørdag den 9. november, han var i en periode indlagt på psykiatrisk Hospital i Slesvig og han blev anklaget for højforræderi, en sigtelse som dog blev frafaldet. I marts 1919 vendt Bruno Topff overraskende tilbage til Sønderborg, hans kone kom til byen fra Potsdam, men hans sygdom var så alvorlig, at han afgik ved døden den 9. november 1920.