Frede Nielsen (1891-1954) – redaktør

Frede Nielsen 

 

Frede Nielsen, født 5. maj 1891 på Maxbo, Aalsø Sogn ved Grenå, død i Sønderborg den 16. juni 1954.

Elev på Askov Højskole 1912-13 og 1913-14.

Folketingsmedlem for Socialdemokratiet i Sønderborg-kredsen 23. marts 1943 – 16. juni 1954.

Beskæftigelse: Arbejdede ved landbruget til 1917.
Journalist ved »Nordjyllands Social-Demokrat« i Aalborg 1917-23.
Redaktionssekretær ved »Vestsjællands Social-Demokrat« 1923-25.
Redaktør af »Nykøbing F. Social-Demokrat« 1925-30.
Redaktør af »Sønderborg Social-Demokrat«, senere »Sønderjyden« 1930-43, derefter politisk redaktør ved samme.

Formand for Arbejderbevægelsens sønderjyske Landsforening (ASL) fra dennes stiftelse 1938. Han var efter 1933 en markant stemme i grænselandet og var i meget aktiv i kampen mod nazismen.

Sekretær for Sønderjydsk Hjælpefond og medlem af forretningsudvalget for Socialdemokratiet.
Varetog samtidig med ministergerningen grænsepolitiske problemer både for Nord- og Sydslesvig.

Parlamentarisk karriere:

Kirkeminister, 13. november 1947 – 16. september 1950.
Minister for offentlige arbejder, 16. september 1950 – 30. oktober 1950.

Frede Nielsens markante holdninger mod nazismen betød at han i efteråret 1944 måtte gå under jorden indtil krigens afslutning. Han var meget aktiv i forbindelse med retsopgøret efter krigen, især på skoleområdet var hans holdning til tyske skoler i Sønderjylland meget negativ.

Bogudgivelser:

Har skrevet »Fra Udmark til Forpost«, 1938 og

»Danmark i Besættelsestiden«, 1946.

Se mindetale fra Folketingets møde tirsdag d. 9. september 1954 (spalte 6200-6201)