Hans Krogh, Viceborgmester
(1893-1972)
Hans Krogh, Viceborgmester
Hans Krogh blev født den 13. august 1893 i Egen Mølle, Egen sogn. Død i Sønderborg den 17. januar 1972.
Han var søn af Hans Christian Krogh og Marianne Wied. Hans Krogh blev den 23. juli 1920 gift med Anne Marie Margrethe Terkelsen i Asserballe Kirke.
Hans Krogh er uddannet lærer i 1914 fra Tønder Seminarium.
Bopæl: Rojumvej 75. Sønderborg.
Hans Krogh deltog i 1. verdenskrig Infanteriregiment nr. 31. Han blev såret og i perioden 9. april 1914 til 26. oktober 1919 var han krigsfange i England.
Efter krigen var han lærer/overlærer/viceskoleinspektør ved Ahlmannskolen i Sønderborg indtil 1962.
Han var formand for Brugsforeningen for Sønderborg og Omegn fra 1938 – 1950.
Politisk Karriere:
I oktober 1931 blev han medlem af Socialdemokratisk Forening i Sønderborg. I 1933 blev han valgt til Byrådet, hvor han sad uafbrudt indtil 1963. Han var viceborgmester for borgmester Anders Andersen fra 1946 – 1963.
I 1928 havde tyske socialdemokrater i Sønderborg stiftet Deutsche Arbeiterverein af 1928 (DAV), blandt andet fordi man var utilfreds med at partiforeningen ikke prioriterede tysk. Efter nogle år kom der tilnærmelser fra den tyske forening til Socialdemokratiet. Den 27. februar 1931 blev Hans Krogh valgt til næstformand. Han var en central figur da der den 25. oktober 1931 blev afholdt et møde mellem den tyske arbejderforening og Socialdemokratiet med repræsentation fra begge sider af grænsen.
Mødet endte med den store forbrødring. Arbejderforeningen fik støtte sydfra, men skulle afholde sig fra at deltage lokalpolitik i Sønderborg. Efterfølgende meldte lokale tyske socialdemokrater sig ind i DAV og medlemmer af DAV, heriblandt Hans Krogh meldte sig ind i Socialdemokratisk Forening.
Biografien er lavet af Frode Sørensen i april 2023.