Borgmester Harry Christensen hilser på dronning Margrethe

Harry Grønvall Christensen, Midtkobbel 38, 6400 Sønderborg, Sønderborgs 5. socialdemokratiske borgmester 20. juni 1973 – 18. marts 1987. Vandrehjemsbestyrer

Harry Christensen, blev født i Havbogade i Sønderborg den 22. oktober 1922, og han er den eneste af Sønderborgs socialdemokratiske borgmestre, som var en rigtig Sønderborg-dreng, en Havbogasse noget han var rigtig stolt af.

Han blev født samme år som industrieventyret Nordisk Kamgarnsspinderi startede med 14 ansatte, men som i løbet af et par år blev til Sønderborgs største arbejdsplads med 4-500 ansatte, Harrys far Peter Christensen var ansat på kamgarnsspinderiet næsten fra start og blev den første formand for byens mange tekstilarbejdere, et post han beholdt i over 15 år.

Harry blev hurtigt fagligt bevidst og allerede som 17-årig valgtes han til formand for DSU, efter i et par år at have været kasserer, samtidig var han naturligvis ansat på kamgarnsspinderiet og ældre sønderborgere fortæller, hvordan han kørte rundt i byen på firmaets budcykel.

Den 7. april 1946 blev han bestyrelsesmedlem i Dansk tekstilarbejderforbund, Sønderborg Afd., hvor faderen efter at have afgivet formandsposten i slutningen af 1930’erne endnu et år var bestyrelsesmedlem. I april 1960 valgte tekstilarbejderne Harry Christensen til formand.

I 1964, da borgmester Anders Andersen efter 35 år som formand for Arbejdernes Fællesorganisation gik af, blev Harry Christensen ny formand. Ved opstillingsmødet til byrådet den 18. februar 1966 blev han opstillet som nr. 8 på den socialdemokratiske liste og valgt ind i byrådet fra 1. april 1966, og selvom hans personlige stemmetal på 98 var alt andet end prangende, sad han nu på tre indflydelsesrige poster det store tekstilarbejderforbund, fællesorganisationen og byrådet og hvorfor så egentlig ændre på det?

Men det skete – i 1968 blev Marie og Harry Christensen, bestyrer af Sønderborg Kommunes Vandrerhjem i Rebslagergade, derfor overlod han formandsposten hos tekstilarbejderne til Hans Peter Hansen og gik af som formand for fællesorganisationen, posten i byrådet beholdt han og blev genvalgt i marts 1970.

I forsommeren 1973 skete der på ny noget afgørende i Harry Christensens liv, borgmester Edmund Nielsen måtte på grund af sygdom opgive at fortsætte som borgmester, og i den socialdemokratiske byrådsgruppe og partiforeningen var ingen i tvivl om, at Harry Christensen skulle være ny socialdemokratisk borgmester i Sønderborg. Den 20. juni 1973 kunne han sætte sig i borgmesterstolen, en post han på fornemste vis skulle komme til at varetage de næste knap 14 år.

Harry Christensen blev dus med hele byen og i daglig tale mand og kvinde imellem var han Harry, og ingen var i tvivl om, at det var borgmesteren man talte om. Det blev til 14 begivenhedsrige år, hvor Socialdemokratiet bortset fra det sidste valg i november 1985 sad på det absolutte flertal i kommunen med 11 mandater.

Sønderborg var inde i en god udvikling, nyt Sønderborg Teater, Alssundbroen og et rådhusanneks, som godt nok gav anledning til stor kritik, ligesom nedlæggelsen af et par skoler også blev kritiseret, men Harrys popularitet var uanfægtet. Harry Christensen fik også Sønderborg på det europæiske landkort, da han den 29. august 1975 var vært for et møde mellem forbundskansler Helmuth Schmidt og statsminister Anker Jørgensen, de mødtes i Gobelinsalen på Sønderborg Slot for at diskutere økonomiske udfordringer inden for det europæiske fællesskab, godt nok var Harry ikke en mand der bare lod sig imponere, men mon ikke alligevel dette topmøde i hans by, medførte en vis stolthed hos byens borgmester.