
Peter Nielsen, fagforeningsformand
(1894 – 1971)
Peter Nielsen, fagforeningsformand
Peter Nielsen er født den 25. juli 1894 i Hjortholm på Kegnæs, død på Broager Plejehjem i september 1971. Konfirmeret 20. marts 1910. Gift i Hørup Kirke den 12. september 1920 med Marie Jürgensen, født i Høruphav den 23. juni 1896 død i Broager 1988.
Bopæl:
1920 Høruphav
1929 Oehlenschlægersgade 14, Sønderborg
1940 Iflg. Folketællingsskema 5. november 1940 Fiskerleje 81, matr. nr. 29 Høruphav (Havbo 17). 1971 Broager Plejehjem. Peter Nielsens datter Anne Marie og svigersønnen Hans Chr. Mortensen drev et bageri i Iller.
Ud over sine faglige og politiske opgaver som tog fart i midten af 1920´erne har Peter Nielsens beskæftigelse været arbejdsmand, stenhugger og fisker.
Peter Nielsen dukkede op på den faglige scene i 1925, arbejdsløsheden gav i Sønderborg som andre steder store udfordringer. Han var medlem af Dansk Arbejdsmandsforbund, Sønderborg Afdeling A, han blev sekretær i 1925. Han tilhørte venstrefløjen og blev betragtet som kommunist.
I 1925 blev Peter Nielsen valgt til sekretær i Afd. A. I juli 1926 ønsker han at fratræde som sekretær.
I september bliver Peter Nielsen valgt til bestyrelsen af den genoprettede afdeling (H) for havnearbejdere i Dansk Arbejdsmandsforbund.
Den 7. marts 1927 afløste Peter Nielsen Jørgen Philipsen som formand for Dansk Arbejdsmandsforbund Afd. A. Efter delingen af DAF den 14. januar 1930 er Peter Nielsen færdig som formand for Afd. A.
Den 26. januar 1930 vælges Peter Nielsen til formand for DAF, Afd. Als.
Peter Nielsens vej mod formandsposten i Dansk Arbejdsmandsforbund Sønderborg Afd. A
På generalforsamlingen i DAF, den 20. januar 1926 var der kun mødt 117 af 900 medlemmer, og da man nåede til dagsordenspunktet: valg af formand, blev formand Jørgen Philipsen udfordret af organisationens sekretær, stenhugger Peter Nielsen. Valget blev en gyser, Nielsen havde tilsyneladende fået mobiliseret mange af sine sympatisører og Philipsen blev kun genvalgt med en snæver margen (58-55), han kunne begynde at se enden på sin fagforeningskarriere. Angrebet på Jørgen Philipsens formandspost hos arbejdsmændene gav anledning til en lidt ironisk kommentar i Dybbøl-Posten: For nogen tid siden var fagforeningsfunktionær, tidligere arbejdsmand Jørgen Philipsen på valg som formand for Arbejdsmandsforbundet. Han genvalgtes, men kun med 58 mod 55 stemmer. De 55 stemmer faldt på kommunisternes kandidat.
Denne notits fik Peter Nielsen til at fatte pennen, han gjorde opmærksom på, at der ikke eksisterede et kommunistisk parti i Sønderborg, hvorfor der heller ikke var en kommunistisk kandidat ved DAF’s formandsvalg: jeg håber at Dybbøl-Posten vil berigtige og gør opmærksom på, at der er fuld enighed blandt Sønderborgs arbejdere, så man kan spare sig alle spekulationer i modsat retning. Nielsen påstod, at de arbejdere der havde stemt på ham nok ville have sig frabedt at blive stemplet som kommunister.
Der fandtes i starten af 1926 ikke en formel afdeling af Danmarks Kommunistiske parti i Sønderborg, men der er ingen tvivl om, at der især blandt arbejdsmændene i DAF, bødkerne og tekstilarbejderne, allerede fra midten af 1925 var organiserede kommunister. Ved DAF’s kvartårlige generalforsamling i starten af juli 1926 ønskede Peter Nielsen at fratræde som sekretær, hans fratræden skulle senere vise sig at være taktisk betinget.
I slutningen af september 1926 besluttede havnearbejderne, at de ville have en opdeling, som de havde haft i tysk tid, hvor havnearbejderne var en selvstændig afdeling (H) under Deutsche Transportarbeiter-Verband. Formand blev H. Elneff og Peter Nielsen blev valgt til bestyrelsen.
Slagsmål i Byrådssalen
Forholdene med fokus på arbejdsløsheden udviklede sig hele tiden, søndag den 7. marts 1927 var mere end 1.000 forsamlet til protestmøde på Centralhotellet, samme dag som arbejdsmændene holdt ordinær generalforsamling, Jørgen Philipsen havde fået nok, og han nægtede at fortsætte som formand, dermed var vejen banet for havnearbejder og stenhugger Peter Nielsen, som uden modkandidat blev valgt til formand, kommunisterne havde dermed sat sig tungt på Sønderborgs største fagforening.
Banen til sommerens konfrontationer var kridtet op, og helt galt gik det efter at byrådet den 1. juni med stemmerne 13-8 vedtog at stryge tillægshjælpen til de arbejdsløse. Byrådsmødet den 22. juni 1927 skulle blive et af de mest dramatiske i Sønderborgs historie. Arbejdere havde om formiddagen holdt møde i Fagforeningshuset og vedtaget en resolution til borgmester og byråd, i resolutionen krævede man lige så meget i ekstraunderstøttelse, som man fik ordinært.
Byrådet stemte om resolutionen skulle på dagsordenen, imod stemte 12 borgerlige, for stemte 5 socialdemokrater, Socialdemokraten, redaktør Marius Pedersen undlod at stemme, 3 medlemmer var fraværende. At Marius Pedersen havde undladt at stemme medførte trusler mod ham: du er en køn arbejderrepræsentant og dig skal vi nok få fat på. Formand for DAF Peter Nielsen, som havde været dirigent ved formiddagens møde var sammen med andre arbejdere til stede i byrådssalen og gik frem mod borgmesteren, i den senere retssag blev det ikke bevist, at han havde udvist truende adfærd, blot at han havde bedt borgmesteren om ordet og fået afslag.
Man ville have fat i redaktør Marius Pedersen, men da der ikke skete noget kom flere af de arbejdsløse stormende ind i byrådssalen, hvor de truede Pedersen, der stille og roligt blev siddende på sin plads. Da der var optræk til voldsanvendelse, blev politiet tilkaldt. Fire arbejdere ud over Peter Nielsen var med sikkerhed til stede i byrådssalen. Den alvorligste episode var et overfald på betjent Jacobsen.
Overfaldet medførte, at de fleste arbejdsløse som var til stede i salen blev nervøse og forsvandt ned på Rådhustorvet, flere betjente kom til og fjernede de sidste. På Rådhustorvet holdt Peter Nielsen en flammende tale, der mest var et angreb på Marius Pedersen.
Peter Nielsen nægtede sig skyldig i vold, han havde ifølge eget udsagn ikke gjort andet end at gå ind i byrådssalen og bedt om ordet, hvilket borgmesteren havde nægtet ham, dette bekræftede borgmester Jacobsen. Nielsen erkendte dog, at han havde sagt, at de arbejdsløse ikke kunne tage ansvaret for, hvad der kunne ske, herefter havde han forladt salen. Peter Nielsen blev pure frifundet.
Efter at bødker Ingvard Madsen var blevet formand for Arbejdernes Fællesorganisation var hans efterfølger som formand for bødkerne, kommunisten Edvard Høj kommet i bestyrelsen for Fællesorganisationen. Da Peter Nielsen også var medlem af bestyrelsen havde kommunisterne reelt nu to medlemmer i bestyrelsen.
En indbydelse, modtaget i slutningen af juni 1927, om at deltage i en studierejse til Rusland, blev i første omgang henvist til beslutning i de enkelte forbund, men på oktober mødet besluttede man at Fællesorganisationen skulle være repræsenteret, DAF havde givet tilsagn om at betale for to deltagere, den tredje deltager fik tekstilarbejderforbundet lov til at udpege. To af deltagerne i turen var Peter Nielsen og Willi Birckner, på december mødet foreslog Peter Nielsen, at Fællesorganisationen afholdt et ekstraordinært møde, hvor de tre deltagere kunne berette om rejsen til Rusland.
DAF´s 25 års jubilæum og på vej mod en deling af forbundet.
Peter Nielsens private økonomi var meget anstrengt, i marts 1929 gik der rygter om, at han ikke havde afregnet indtægter for solgte medlemsmærker. Efter at bestyrelsen havde foretaget kontrol viste det sig dog, at alt var i orden, men Nielsen blev så fornærmet, at han nægtede at sælge flere mærker. Kritikken ville dog ikke forstumme og på bestyrelsesmødet i juli blev formanden kritiseret for ikke at have betalt husleje for sin lejlighed i Oehlenschlægersgade 14. På mødet i september konstaterede bestyrelsen, at lånet heller ikke blev tilbagebetalt som aftalt.
Den 29. august 1929 fejrede arbejdsmændene DAF’s 25-års jubilæum, men heller ikke det gik stille af, på et bestyrelsesmøde den 25. august var der indleveret en liste fra landdistrikterne med ca. 100 underskrifter fra medlemmer, de protesterede, fordi folketingsmand I. P. Nielsen ikke var inviteret til jubilæet. Birckner kritiserede igen formanden, han påstod, at såfremt han havde villet det, kunne en sådan protest have været undgået, og han påstod at det i virkeligheden var Peter Nielsen selv der var ophavsmand til listen.
Den 20. november 1929 var der indkaldt til ekstraordinært bestyrelsesmøde, igen var årsagen rygter, og et af dem gik på, at der var optræk til en deling af afdelingen, så landdistrikterne på Als fik deres egen afdeling. Bestyrelsen var ikke tilfreds med formandens forklaring, bestyrelsesmedlem Chr. Nissen rettede alvorlige anklager mod formanden, som han beskyldte for at ville gennemføre en deling af afdeling A, og han krævede formanden suspenderet. Efter en ophidset debat blev kravet om suspension nedstemt og beskyldningerne tilbagevist.
Uagtet drøftelser og rygter så kom det til en hurtig deling af Afdeling A. På en ordinær generalforsamling den 12. januar 1930 blev det besluttet at dele afdelingen, Ulkebøl, men ikke Vollerup, forblev i Sønderborg Afd. A. Generalforsamlingen blev suspenderet til den 14. januar 1930.
Mødet den 14. januar blev åbnet af Willi Birckner, som oplyste, at formanden var forhindret i at være til stede på grund af sygdom i familien. Opsplitningen af Dansk Arbejdsmandsforbund Afd. A, i en selvstændig Als Afdeling med omkring 200 medlemmer og en Sønderborg Afdeling inkl. Ulkebøl med omkring 500 medlemmer, blev besluttet den 14. januar 1930, som nævnt var formand Peter Nielsen ikke til stede, formelt på grund af sygdom i familien, reelt fordi han havde opgivet kampen for at beholde formandsposten i Sønderborg.
Peter Nielsen blev formand for Dansk Arbejdsmandsforbund Afd. Als
Den detroniserede formand Peter Nielsen fik dog nogen oprejsning, ved Als afdelingens stiftelsesmøde i Augustenborg den 26. januar 1930 blev han valgt til formand, dagen blev markeret som en forsoningens dag, Nielsen sagde i sin tiltrædelsestale: Dannelsen betyder styrkelse ikke splittelse.
Opsplitningen i to foreninger beviste, at der var mange måder, hvorpå man kunne komme af med en kontroversiel formand, Afdeling Als eksisterer endnu i 2019, det tænkte man næppe på i 1930, hvor det for Sønderborg Afdeling handlede om at komme af med Peter Nielsen.
Han skulle dog ikke få nogen lang tid som formand på Als. Hans endelige deroute var forårsaget af hans altid anstrengte privatøkonomi.
Den 26. november 1931 var næstformanden, Mathias Bøwadt nødt til at indkalde bestyrelsen, formanden var forsvundet. Bestyrelsen frygtede, at han havde taget af kassen, så man besluttede i enighed at indgive politianmeldelse.
Da besvigelsen var mindre end man havde frygtet, besluttede bestyrelsen at trække anmeldelsen for bedrageri tilbage. For hurtigst muligt at få bragt økonomien i orden skulle medlemmerne fremover betale et ekstra kontingent på 5 kr., som mødets sidste punkt valgte man August Møller til ny formand.
I dagene efter Nielsens forsvinden var der mange gisninger om årsagen, en avis påstod, at han havde forsøgt at dræbe sin familie med gas. En anden formodning var, at han havde skudt sig selv og en tredje at han var flygtet til Tyskland, hvor man mente han havde mange bekendte. Dybbøl Posten gjorden en del ud af hans mange trafikuheld med motorcykel, samt at han var kendt for sin agitation for kommunisterne, den lokale afdeling af DKP oplyste dog, at Nielsen ikke længere var medlem.
I en periode vidste ingen hvor Peter Nielsen befandt sig, men på generalforsamlingen den 17. juli 1932 må man have været klar over hvor han var, for bestyrelsen drøftede om han igen kunne optages som medlem, det blev besluttet, at han kunne optages, når han kontant havde indbetalt 1.500 kr. til afdelingens kasse.
Peter Nielsen var fra 1932 fortid i fagbevægelsen. Han boede i Sønderborg og erhvervede sig som fisker. Flyttede i 1960´erne til Broager.
Biografien er udarbejdet af Frode Sørensen 2023.